logo nikkb

Baggrundsgruppen udvikler den decentrale efteruddannelse

 

Formål:
Et af de vigtigste formål med baggrundsgruppen er at sikre, at en del af efteruddannelsestilbudet foregår lokalt og efter eget valg.
Derudover kan baggrundsgruppen indgå i planlægningen og afholdelsen af de centrale kursustilbud.

Baggrundsgruppen er sammensat af to valgte repræsentanter for hver region.
Repræsentanter Funktionsbeskrivelse for repræsentanten:
Baggrundsgruppe repræsentanterne for den enkelte region skal fungere som bindeled mellem regionerne og efteruddannelseschefen(EC). Repræsentanten forestår den decentrale efteruddannelsesaktivitet og fungerer som samarbejdspartner og inspirator i den centrale kursusaktivitet.
For at understøtte denne funktion, arrangeres et relevant vederlagsfrit kursus årligt. Der vælges to fra hver region.
Repræsentanten formulerer mål med - og indhold af den decentrale aktivitet. Vurderingen af efteruddanelsesaktiviteten bliver formidlet videre via den elektronisk tilgængelige formular til efteruddannelseschefen på NIKKB og gerne delt med den øvrige baggrundsgruppe via den lukkede chat boks, der er tilgængelig for medlemmerne netop med henblik på erfaringsudveksling og vidensdeling.
Kredsforeningerne kan vælge nogle emner, de gerne vil have belyst. Kursusaktiviteten kan foregå enten i forbindelse med de sædvanlige møder eller som selvstændige kursusaftener. Vi foreslår, at emnevalget tager sit udgangspunkt i relevante kliniske problemstillinger. Denne metode kan være med til at sikre, at det lærte får størst mulig relevans for den kliniske dagligdag.
Underviseren kan enten være et af regionens egne medlemmer med særlig interesse for det valgte emne, eller en udefra kommende “kapacitet” på området. Regionen kan ansøge om tilskud til honorar til eksterne foredragsholdere.

Konkrete opgaver:
1. Formulering af indhold og mål med en given decentral efteruddannelsesaktivitet samt sørge for kontakt og oplæg til underviser evt. i samarbejde med EC.
2. Sørge for overholdelse af de administrative procedurer omkring ansøgning om tilskud til aktivitet samt afrapportering til NIKKB.
3. Deltage i et møde årligt med EC (returndays).
4. Orientere egen region orienteret om aktiviteter på efteruddannelsesområdet.

Valgbarhed:
Efteruddannelsesrepræsentanterne vælges i regionen for to år. Genvalg er muligt.

Honorering:
Honoreringen udgør pr. 1/1 2007 kr. 3.000 årligt. Transportudgifter forbundet med returndays refunderes af NIKKB.  Eventuel mødeleder honorarer i forbindelse med hjælp til afholdelse af centrale kurser afholdes separat i henhold til gældende aftale.

Regionernes repræsentanter:
Region Hovedstaden: 
Jette Tarp Albrechstlund & Kristian M. Duckert

Region Sjælland: 
Kirsten Bolding Brænder & Henrik Slott Hansen

Region Syd: 
Monika Von Arenstorff & Anne Krogh-Andersen

Region Midtjylland: 
Christina Pontoppidan & Jesper V. Andersen

Region Nordjylland: 
Lars Damm-Henriksen

Udskriv denne side | Tilbage | Top

Sidst opdateret d. 20. januar 2010