Artikler

Alle forskerstuderende ved danske universiteter skal fremover tilknyttes et fokuseret forskeruddannelsesprogram – et FUP. Fordi forskning og uddannelse inden for områderne fysisk aktivitet og bevægeapparatet er særlige fokusområder for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU, opretter fakultetet et FUP med netop denne titel: Fysisk Aktivitet og Bevægeapparatet. Jeg er sammen med professor i ortopædkirurgi Søren Overgaard blevet bedt om at lede programmet, som bliver det eneste af sin art i Danmark.

Formålet med et FUP er at udbyde målrettet forskeruddannelse på højeste internationale niveau gennem en række kurser, hvor ph.d.-studerende kan opnå færdigheder i forskning, som er målrettet mod netop dette område. Samtidig skal et FUP samle de ph.d.-studerende og skabe et samlende miljø omkring emnet. Dette kan ud over fokuserede kurser for eksempel være sommerskoler, hvor ph.d. studerende i workshopformat arbejder på deres projekter eller andre samlende aktiviteter.

Ved starten af dette FUP vil der være indskrevet cirka 55 ph.d.-studerende, og det er fakultetets ambition dels at tilbyde disse ph.d.-studerende en endnu bedre uddannelse, end de hidtil har fået, dels at tiltrække flere ph.d.-studerende og gerne fra andre lande. Kursussproget vil derfor som udgangspunkt være engelsk, og kurser og aktiviteter vil blive annonceret internationalt.

Ud over professor Søren Overgaard og jeg selv som daglige ledere, har fakultetet nedsat en styregruppe bestående af en række centrale forskningsledere og to ph.d. studerende. Kiropraktor og ph.d.-studerende Ellen Aartun har sagt ja til at sidde i styregruppen, og vi får derved en stærk repræsentation fra klinisk biomekanik. Der vil desuden blive tilknyttet et internationalt Advisory Board til programmet, og der er oprettet et sekretariat.

KirPACS-NIKKB er inde i en god driftsfase, hvor flere og flere klinikker tilmelder sig ordningen og drager nytte af systemets forskellige funktionaliteter. I den forbindelse tog jeg en snak med en af KirPACS’ nyere abonnenter – kiropraktor Lars Slemming fra Næstved, der for nylig har investeret i nyt røntgenudstyr til klinikken, hvor KirPACS var first choice i forhold til lagring af røntgenoptagelser og mulighed for digital billedkommunikation.

Opkoblingen
Jeg startede med at spørge kiropraktor Lars Slemming, der er uddannet fra SDU i 2000, hvordan de praktiske aspekter med nyt røntgenanlæg og KirPACS er forløbet? ”I januar 2011 stod jeg overfor den udfordring at skulle have etableret et komplet røntgenanlæg fra bunden efter at have overtaget klinikken i Næstved Stor-Center. Der var mange praktiske og tekniske ting, jeg skulle sætte mig ind i. Ud over selve indretningen, blyvægge, el-installationer mv., var det vigtigt for mig, at jeg fik anskaffet et driftsikkert røntgenanlæg fra et firma med et godt bagland, hvor der var 100 % service fra leverandøren i forhold til anlæg, fremkalderstation og IT-software – ikke blot i opsætningsprocessen, men også de efterfølgende år.  For mig er det vigtigt, at der er en god dialog, og at der bliver responderet og handlet hurtigt fra leverandørens side, hvis der opstår en situation, hvor en serviceydelse er nødvendig. I processen havde jeg dialog med flere firmaer og valgte Fuji som ”totalleverandør”. Jens Thorhauge fra Fuji var behjælpelig med kontakten og kommunikationen til Skan-ray I/S, som leverede det røntgentekniske udstyr”.
Har der været problemer undervejs? ”Der vil nok altid være nogle overraskelser i processen med installationen af et nyt og komplet røntgenanlæg. Vi havde også nogle, men jeg tror alligevel, at jeg har været forskånet for en del, da den største umiddelbart var, om der skulle trækkes nye kabler for at få flere ampere ind i bygningen, eller om jeg ”bare” skulle betale for flere ampere, og at der blev skiftet sikringer (til oplysning koster det ca. 1.000 kr. pr. ekstra ampere). Hele den praktiske del var veloverstået medio februar 2011, og anlægget var klar til brug: software var installeret og arbejdsstationerne i klinikken etableret. Nu fungerede KirPACS – og forventningerne var store”.

Nye funktionaliteter og nye arbejdsgange
Og hvordan foregik opkoblingen til KirPACS? ”Selve opkoblingen til systemet blev foretaget af Martin fra Fuji i samråd med medarbejdere fra NIKKB’s billeddiagnostiske enhed. Den var klar inden for 2 arbejdsdage og har fungeret upåklageligt siden. Opkoblingen er opsat, så røntgenbillederne sendes fra arbejdsstationen i røntgenrummet til både KirPACS (eksternt) og arbejdsstationen i behandlerrummet. Ikke nok med, at anlægget skulle installeres, det skulle også læres at KENDE OG BRUGES. I min aftale var der naturligvis også applikationstræning, som dels gik på selve udstyret og brugen heraf, men også på den eksterne opkobling, hvor røntgenbillederne sendes ud af klinikken til KirPACS, og egne eller andres røntgenbilleder kan hentes ned herfra”.
Hvordan bruger klinikken primært KirPACS? ”Opkoblingen til KirPACS fungerer for mig ikke kun som en ekstra lagring af de røntgenbilleder, jeg har taget, men også som en mulighed for at få en sekundær vurdering på noget konkret eller alene en supplerende beskrivelse af en radiolog. Jeg synes KirPACS-opkoblingen er et løft i dagligdagen, og den giver mig mange muligheder, både i forhold til sundhedsvæsenet og ved patienter med ”kritiske eller tvivlstilfælde”. Da jeg aktuelt er eneste kiropraktor i klinikken, ser jeg også opkoblingen med den sekundære vurdering som en mulighed for sparring og samtidig en læringsmulighed. Aktuelt har jeg vel rekvireret en sekundær vurdering cirka 20 gange. Alle i tilfælde, hvor jeg har skønnet, det er til gavn for patienten og det videre forløb. Rent praktisk tager det under 48 timer, før jeg har svaret. I to tilfælde, hvor der har været mistanke om noget patologisk, er svaret kommet inden for et døgn. Når jeg rekvirerer den radiologiske vurdering, skriver jeg ud over det, som afkrydses, en kort anamnese samt min motivation for vurderingen inkl. specielle ønsker. I de tilfælde, hvor videre undersøgelser har været indikeret, er det skrevet i beskrivelsen”.

Fremtidsperspektiverne
Hvordan ser du fremtiden for digital billedudveksling og KirPACS? ”Jeg mener KirPACS kan styrke vores profession rent forskningsmæssigt og ikke mindst i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. I fremtiden vil det forhåbentlig blive sådan, at KirPACS får en ”dobbeltrettet linje” imellem landets radiologiske afdelinger og os kiropraktorer, så røntgenbillederne til alles gavn kan udveksles herigennem. Internt letter opkoblingen til KirPACS røntgenkonsulentens kontrol af billedkvaliteten, og hans konstruktive respons om fx ændringer af eksponeringsteknik kan hjælpe kiropraktorerne til at tage endnu bedre røntgenbilleder. Sidst ser jeg det også som en god mulighed, at man kan indsende de månedlige kontroller over KirPACS og få NIKKB’s eksperter til at analysere på dem. Det vil klart medvirke til både service- og kvalitetsløft i hverdagen”.

Lars Slemming konkluderer: ”Jeg ser frem til, at jeg med tiden bliver endnu bedre til at drage nytte af KirPACS’ muligheder og håber, at endnu flere kobler sig på ordningen, så der er basis for, at KirPACS bliver uundværlig for klinikkerne og et ”fyrtårn”, som understøtter, at vi som profession bibeholder muligheden for røntgen i kiropraktorpraksis og endda udvider den til tværfagligt samarbejde - fx med de praktiserende læger og andre sundhedsaktører. På sigt kunne jeg ønske, at platformen suppleres med et interaktivt forum, hvor man kan lægge anonymiserede røntgenbilleder op til andres gennemsyn, og hvor der er mulighed for kommentarer fra andre kiropraktorer. Dette vil være oplagt i forhold til gensidig læring og ”sharing", slutter en tilfreds kiropraktor.

Deltagelse i forskningsprojekt giver fagligt løft

NIKKB samarbejder med en række kiropraktorklinikker fra hele Danmark - såkaldte Forskningsklinikker under Enheden for Kiropraktisk Praksisforskning. Forskningsklinikkerne deltager i forskellige forskningsprojekter, der alle har til formål at øge vores viden om de lidelser, der behandles i kiropraktorpraksis.

Et af de projekter, som flere af klinikkerne deltager i p.t. er projektet ”Forløb af lændesmerter i primærsektoren”, der overordnet har til formål at afdække forløbet af lændesmerter og at undersøge, om der findes subgrupper af lændepatienter, der er distinkt forskellige.

Klinikken Hartvigsen & Hein i Odense deltager i netværket af forskningsklinikker, og kiropraktor Henrik Gammelgaard Petersen fra klinikken er den kiropraktor, der til dato har undersøgt og inkluderet allerflest patienter til forskningsprojektet, hvis mål er i alt 1.000 lændepatienter. Vi satte os ned til en snak om arbejdsglæde, nye rutiner og det helt nødvendige ”faglige løft”.
Henrik fortæller: ”Det giver en lyst til at arbejde, når vi lærer noget. Og via klinikkens deltagelse i dette projekt, lærer jeg en masse. Projektet er jo baseret på, at jeg skal igennem en helt fast undersøgelsesprotokol, når jeg undersøger patienter. Det har gjort, at jeg har fået nye rutiner ind, der løfter kvaliteten af undersøgelsen af patienten. Det der virkelig er fantastisk ved denne protokol og derved selve projektet er, at vi finder flere subgrupper af patienter. Og det er rigtig vigtigt, at man finder de rigtige kasser til den enkelte patient”.

I følge forskningssekretær Jytte Johannesen på NIKKB har du lidt af en rekord i inkludering af patienter til projektet. Hvordan går det til?
Henrik forklarer: ”Ja, det er vist rigtigt, men det tænker jeg nu ikke over. For at fordele inkluderingen af patienter ud over klinikkerne i netværket, sagde vores klinik ja til at stå for ca. 100 patienter. Til dato har jeg vist nået 56. Men æren for dette er vist vores dygtige sekretærer. Det er dem, som har den direkte kontakt med patienterne, når de ringer og bestiller tid. Men fordelen for mig, ved at have set så mange patienter, er klart, at jeg virkelig har lært noget. Det har været meget interessant at følge subgrupperingerne af patienter. Der er tydeligvis nogle kraftige tendenser, som jeg ikke umiddelbart var opmærksom på tidligere. Via projektet har vi på klinikken – og det er vi fire kiropraktorer alle enige om – fået en meget brugbar model til håndtering af lænderygpatienter, som vi ikke havde tidligere. Jeg kan se, at jeg nu har et mere brugbart – eller bedre – redskab til håndteringen af denne type patienter. Faktisk mener jeg, at dette redskab skal til debat i vores fag. Det er oplagt, at vi som faggruppe bliver bedre til at ensrette vores tilbud til lændepatienter. Det kan være en form for faglig konsensus, vi skal frem til. Som stand mener jeg faktisk, at vi er ved at nærme os en fælles og evidensbaseret håndtering af lændepatienter. Via projektet har jeg selv haft mange patienter mellem hænderne, og jeg ser mønstrene allerede. Undersøgelsesprotokollen sikrer, at det hele køres kategorisk og stringent. Og det virker. Prognostisk er vi kommet et langt stykke længere målet. Klinikken deltager selvfølgelig i projektet for at bidrage til forskningen, og selve registreringen af data gør vi for projektets skyld. Men det er ingen hemmelighed, at jeg også bruger projektet til at udvikle mig selv fagligt. Det her er efteruddannelse i praksis. Og det virker. Næste skridt i denne proces kunne være, at de deltagende klinikker i KIP kunne oprette en form for klinikmæssig sparring. Vi har givetvis alle masser af erfaring, som vi kunne dele med hinanden – især i forhold til dette nye og spændende prognostiske redskab til lændepatienter”.

FAKTA:
•    Lændeprojektet har pr. dags dato inkluderet 747 patienter fra i alt 17 klinikker i Danmark

•    Kiropraktoren deltager som dataindsamler på baggrund af en fast undersøgelsesprotokol udviklet til projektet og som indeholder en række mekaniske tests

•    Patienten kan følges af kiropraktoren. Efter ca. 10 dage registrerer kiropraktoren, om der har været grund til at ændre den diagnose der blev stillet ved første besøg. Efter 4 uger registreres, hvilken behandling der er givet, og hvilken plan der er lagt. Patienten indrapporterer sideløbende selv data og status via SMS

•    Henrik Gammelgaard Petersen (1975) er uddannet kiropraktor fra SDU i 2006 og ansat hos Hartvigsen & Hein i 2008. Henrik har netop afsluttet en postgraduat diplomuddannelse som sportskiropraktor fra Federation Internationale de Chiropractique du Sport" (FICS) i Schweiz – og deltager løbende på flere af NIKKB’s kurser

•    Lændeprojektet beskrives løbende på NIKKB’s hjemmeside, hvor projektleder Alice Kongsted skriver en blog med resultater fra projektet: www.nikkb.dk/blog

Kiropraktor Peter Højgaard fra RYGXPERTEN i Nyborg har det seneste år kørt et pilotprojekt i samarbejde med Forebyggelsesfonden, der har haft til formål at optimere interessen for at være dagplejer. Projektet, der er iværksat af Nyborg Kommune, har konkret haft til formål at belyse det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i den kommunale dagpleje, både i forhold til dagplejerne og i forhold til ledelse og administration på området. RYGXPERTEN har varetaget kortlægningen af det fysiske arbejdsmiljø.

For at løse denne opgave bedst muligt valgte Peter Højgaard NIKKB som forskningsmæssig underleverandør. Peter fortæller: ”Som kiropraktor stod jeg med en omfattende omgave, og jeg havde brug for hjælp. Ved at vælge NIKKB fik jeg forskningsmæssig assistance gennem blandt andre seniorforsker Alice Kongsted, og jeg købte samtidig frihed. Nogle af opgaverne kunne vi sagtens klare selv i klinikken, men det var især nødvendigt med ekstern ekspertise for at have tid til alle vores andre patientgrupper. At valget faldt på et eksternt forskningsinstitut var dog primært fordi NIKKB er uafhængig og uvildig i forhold til både Forebyggelsesfonden og kommunen i Nyborg. Undervejs i projektet havde jeg brug for faglig sparring med en forsker, og gennem NIKKB købte vi os også til statistisk assistance”.
Projektet blev søsat af Nyborg Kommune for blandt andet at gøre det mere attraktivt at være dagplejer. Hvorvidt dette er lykkedes, kan Peter Højgaard ikke sige med sikkerhed endnu. Han forklarer: ”Udviklingen af et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø er ikke noget, som sker fra dag til dag. Det kræver tid og en dedikeret indsats. Dog fornemmer jeg, at de ca. 155 dagplejere, der har deltaget i projektet, har haft glæde af deres deltagelse. og flere har fortalt os undervejs, at dagplejerjobbet, som ofte er krævende, er blevet taget alvorligt. Der er blevet lyttet til dem oppe i systemet, og sammen er der fundet områder, hvor der kunne ske forbedringer”.

Peter Højgaard, der er kiropraktor fra AECC (1993) har løbende i sin karriere været involveret i forskningsprojekter, og dette projekt har været gavnligt på flere måder. Peter fortæller: ”Projekter som dette giver os kiropraktorer, der arbejder i praksis, et godt konneks til forskningen. Jeg kender til NIKKB’s forskningsspireprogram, og selv om dette ikke har været et formaliseret forløb, så giver det mig et fagligt løft at være med til at forske og derved være med til at belyse og forbedre forhold; i dette tilfælde for dagplejere, der ofte har mange fysiske belastninger i deres arbejdsdag. Det at kunne drage nytte af NIKKB’s forskningsmæssige ekspertise er en stor fordel for kiropraktorpraksis. RYGXPERTEN er, uafhængigt af vores deltagelse i dette kommunale projekt, blevet del af netværket af affilierede forskningsklinikker til NIKKB, og sammen med seniorforsker Alice Kongsted fra NIKKB, der leder netværket, har vi allerede skitseret andre mulige forskningsprojekter i fremtiden”.

FAKTA:
•    Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden med ca. 300.000 kroner og har til formål at gøre dagplejeområdet i Nyborg Kommune til en arbejdsplads, der fremmer livskvalitet og den generelle kropsbevidsthed, for derigennem at nedbringe antallet af sygedage og nedsætte fysiske og psykiske belastninger i arbejdet.

•    Nyborg Kommune har ca. 150 dagplejere

•    NIKKB’s netværk af Forskningsklinikker (under Enheden for Kiropraktisk Praksisforskning – KIP) har til formål at øge vores viden om de lidelser, der behandles hos kiropraktorer, og netop klinikkernes adgang til et stort potentielt forskningsmæssigt kildemateriale gør netværket unikt