Hjem Artikler Forskning Forskning rykker ud i praksis - NIKKB's enestående praksissamarbejde tager form
 
Forskning

Forskning rykker ud i praksis - NIKKB's enestående praksissamarbejde tager form

05.05.2011
Der foregår i disse år et stort arbejde med at etablere en ny operationaliseret måde til at drive kiropraktisk forskning i Danmark via et landsdækkende praksissamarbejde under KIP-Enheden ved NIKKB. ”KIP” står for Kiropraktisk Praksisforskning, og selve samarbejdet består af 21 kiropraktorklinikker, der bistår NIKKB’s forskningsenhed ved relevante forskningsprojekter. De deltagende klinikker bliver affilierede forskningsklinikker til NIKKB – og klinikkerne giver instituttet en fantastisk mulighed for forskning, hvor kiropraktikken primært møder patienter. Denne viden bidrager til et større og mere nuanceret kendskab til danske kiropraktorpatienter, er med til at øge vores viden om de lidelser, der behandles i kiropraktorpraksis, og målet er således at kvalitetssikre behandlingsforløbet for den enkelte patient.

Tættere på den enkelte patient
I forbindelse med markering af 20-året for autorisationen af danske kiropraktorer tog jeg en snak med NIKKB’s forskningsleder Henrik Wulff Christensen og seniorforsker Alice Kongsted om fremtidsperspektiverne for den kliniske forskning i Danmark og specielt i relation til KIP-Enhedens arbejde, der på kort tid har formået at flytte forskningen helt ud i de klinikker, hvor kiropraktorpatienterne henvender sig. Henrik Wulff Christensen fortæller: ”KIP-Enheden er på mange måder et mønstereksempel på, at moderne forskning kan bidrage positivt til både implementering og nyttiggørelse af nyeste forskningsresultater ude i praksis og på den måde være med til at løfte kvaliteten af især behandlingsforløb. Det er ingen hemmelighed, at Danmark i løbet af de sidste mange år har opnået en internationalt førende akademisk position inden for den kiropraktiske forskning. Men vi ved stadig for lidt om de lidelser og de patienter vi behandler i primærpraksis. Det kræver både systematik og struktureret indsamling af data for at opnå denne viden. Og her kommer vores forskningsklinikker ind i billedet. Ved at flytte en stor del af vores forskning ud i klinikkerne kommer vi tættere på den enkelte patient, og vi kan derved tilnærme os ny viden om både patienter og sygdomsforløb. Vi kan med andre ord lettere se, hvem vi gør en forskel for – både på baggrund af vores aktuelle forskning samt på baggrund af individuelt tilrettelagte behandlingsforløb, der er baseret på klinisk relevant viden”.

Alice Kongsted, der er projektleder på pilotprojektet om selve etableringen af netværket og flere af de specifikke forskningsprojekter, der hører under KIP-Enheden, fortsætter: ”Hvis forskning skal generere klinisk relevant viden, er der nødvendigt, at den foregår i nær relation til den type kliniske praksis, hvor den skal anvendes. Det lyder måske oplagt, men fakta er, at langt størstedelen af den forskningsbaserede viden om rygpatienter stammer fra sekundærsektoren og fra patienter med langvarige gener, mens vores viden om patienter i praksissektoren er meget mere begrænset. Og dette skal denne forskningsstruktur være med til at ændre på. Ideen med forskningsklinikkerne er, at vi kan opnå viden, der er baseret på mange kiropraktorpatienter fra en større kreds af klinikker. Ofte er det krævende at designe, gennemføre og analysere projekter ved siden af det normale kliniske arbejde, og selve rekrutteringen af patienter tager lang tid. Via forskningskliniksamarbejdet behøver den enkelte klinik ikke at drukne i projektprotokoller, ansøgninger, dataindtastning og analyser. Alt i alt er samarbejdet faktisk en stor hjælp til de klinikker, der har forskningsambitioner, idet de i deres egen hverdag uddannes i forskningsmetode”.

Henrik Wulff Christensen er enig: ”Dette har altid været ment som et tiltag, som skulle have en stor afsmittende effekt på alle involverede. Men vi tror faktisk, at vores profession som helhed er moden til at blive kikket over skulderen. Vi oplever, at danske kiropraktorklinikker præsterer et fagligt niveau og en kvalitet, som kan holde til at drive forskning på. I takt med de senere års gode resultater, har kiropraktorstanden åbnet sig mere og mere op – og der er opstået en god tradition for - på patienternes vegne – at vi viser hinanden, hvad vi laver, og hvordan vi gør det. Hvis vi samlet skal blive endnu dygtigere, er det nødvendigt at spille med åbne kort over for hinanden. Vi er stadig ikke en meget stor faggruppe – men vores størrelse gør det muligt at implementere nogle fælles strukturer og arbejdsmetoder, der relativt enkelt kan gøre en forskel for både patienter og behandlere.

Alice Kongsted fortsætter: ”Deltagelse i KIP-Enheden og de forskellige forskningsprojekter bør opfattes som både faglig udvikling og efteruddannelse – men i lige så høj grad en langsigtet investering i klinikkens generelle udvikling. Det kræver mange ressourcer at indgå i samarbejdet og indfri de forventninger og krav, som vi indbydes har til hinanden, men jeg vurderer, at det i fremtiden kan være svært helt at undgå forskning i primærpraksis. Jeg har via de nu 21 deltagende klinikker fra hele landet opfattet en bred accept af vores planer. Og det ligger indirekte i setuppet, at der netop skal løftes i flok. Hvis ikke alle følger med, kan der på længere sigt opstå store forskellige i klinikkernes faglige standard rundt om i landet. Min indgangsvinklet til den forskning, som vi skal drive i kraft af forskningsklinikkerne, er, at vi har fundet en god mulighed for at højne kvaliteten af kiropraktisk behandling generelt. Det kan vi ikke komme uden om. Vores ambitioner sigter frem mod at blive klogere på rygpatienter, og det gør vi bedst på det størst mulige epidemiologiske grundlag”.

Og hvad så med fremtiden? Henrik Wulff Christensen forklarer: ”På NIKKB har vi den opfattelse, at professionen i løbet af de 20 år, der er gået, har formået at tage et kollektivt ansvar – idet vi som kiropraktorer forholder os til udviklingen af det kiropraktiske fag faktuelt. Årenes mange resultater har gjort, at vi har fået en professionsmæssig selvtillid. Men det forpligter. I rigtig mange år har det for os behandlere været sådan, at vores mavefornemmelse har været vigtig i valget af behandlingsregime for den enkelte patient. Det, vi sammen med Alice og netværkets øvrige forskere forsøger at fremskaffe, er det modsatte af den typiske empiri. Vi vil forsøge at få dokumentation for, at den behandling, som vi vælger, er det rigtige. Alice Kongsted supplerer: ”De forskningsprojekter, som vi allerede har sat i søen via forskningsklinikkerne drejer sig bl.a. om kortlægning af psykologiske risikofaktorer blandt visse kiropraktorpatienter, kortlægning af skuldersmerter og behandling samt om identifikation af diagnostiske undergrupper blandt kiropraktorpatienter med uspecifikke lændesmerter. Særligt det sidstnævnte projekt opsummerer en af kongstankerne med KIP-Enhedens arbejde. Projektets forskningsmæssige hovedspørgsmål går på, at for at kunne målrette behandling og information bedre til den enkelte patient, er der behov for at kunne inddele rygpatienter i forskellige hovedgrupper med forskellige profiler. Projektet har således til formål at undersøge og belyse værdien af at foretage en standardiseret rygundersøgelse og klassificere patienter efter prædefinerede kriterier i diagnostiske klasser. Vi forsøger med andre ord, at blive enige om kategorier af diagnoser for på den måde at skabe bedre sammenhæng mellem diagnose og forløb”.

Alice Kongsted opsummerer projektets status sådan: ”Arbejdet med denne type praksisorienteret forskning har enorme perspektiver for at videreudvikle vores profession. Målsætningen har hele tiden været, at vi ønsker at styrke den kliniske forskning. For at opnå et pålideligt billede af forhold omkring patienter i primærsektoren er det helt nødvendigt, at dataindsamling foregår i relation til den almindelige kliniske hverdag. Styrkelse af den kliniske forskning betyder derfor, at klinikerne bliver bedt om at løfte et større antal opgaver relateret til dataindsamling, og derved opstår et øget behov for målrettede klinikere med interesse og forståelse for forskningsprocesserne. De umiddelbare erfaringer viser allerede, at inddragelse af kiropraktorpraksis har virket, og resultaterne af de igangværende forskningsprojekter tegner særdeles lovende. Et af de største målbare resultater af samarbejdet er indtil videre succesen med at inkludere patienter til forskningsprojekterne. Det er gået bedre, end vi forskere normalt forventer, og en stor del af den succes skal tilskrives de ihærdige klinikere, som udgør vores lille – men ambitiøse netværk”.  

”NIKKB bidrager gerne til, at dansk kiropraktorpraksis påtager sig yderligere ansvar i sundhedssystemet, bl.a. ved at vi sammen kan dokumentere, at kvaliteten af kiropraktisk behandling både er synlig og effektiv. Vi skal have endnu flere tilfredse patienter – og det får vi kun, når vi har akkumuleret den mængde viden der gør, at vi rigtigt kan gøre en forskel. Men vi er helt klart på vej, og vores erfaring fra dette projekt har vidtrækkende perspektiver for NIKKB’s forskningsenhed i årene fremover” forklarer forskningsleder Henrik Wulff Christensen, der i skrivende stund er ved at formulere instituttets kommende forskningshandlingsplan for perioden 2011-2015 sammen med det øvrige forskerteam.
 

Nyheder

Katalog og navneskilte til Faglig Kongres

  Kataloget til Faglig Kongres 2014 er bleve...

Tilrettet instruks til røngtenfirmaerne

Idet, der er ændret i fremgangsmåden for bestemmel...

Ekstra undervisere til Faglig Kongres 2014

Til modul P2 - Diagnosekodning og datafangst er de...

Kalender

Etisk godkendelse og masser at glæde sig til

Så kom ”vinteren” til Melbourne og Distortion, som...

Indsamling af nakkedata afsluttet!

Fire KIP-klinikkerne har siden efteråret 2011 udde...

Hverdag og blomstrende lærelyst

For en god ordens skyld vil jeg gå lidt kronologis...

 
warez,full,programlar,forum full programlar Film izle islam Dizi izle,Seyret Bilgi Blogu tema indir