E-mail Print Eksport til iCal-format

Børn i praksis

 

Arrangement:
Børn i praksis
Dato:
03.03.2017 15.00 - 04.03.2017 - 16.00
Hvor:
Vejlefjord Hotel og Konference - Stouby
Kategori:
Efteruddannelse

Beskrivelse

COLOURBOX2325740

 

Introduktion

I foråret 2016 afholdt NIKKB for første gang et kursus med børnelæge Olav Bennedbæk om børns trivsel. Kurset var en stor succes, og emnet blev dækket bredt og præsenteret med stor entusiasme og åbenhed. NIKKB er derfor glade for at kunne udbyde et nyt kursus med Olav Bennedbæk i foråret 2017.
Når kiropraktorer ser børn i praksis, er det andre faktorer og tilstande, som kan være afgørende for udbyttet af vores behandling. Dette kursus vil sætte fokus på nogle af de problemstillinger, herunder trivsels- og udviklingsmæssige forhold, som er helt særlige for denne patientgruppe.

Indhold

Kurset vil komme omkring følgende emner. Der vil være god mulighed for diskussion af emnerne undervejs.

Dårlig søvn: Hvad betyder dårlig søvn for børn i forskellige aldersgrupper? Hvad er dårlig søvn? Og hvilke følgevirkninger kan det have? Gennemgang af forskellige årsager til dårlige søvnmønstre for de forskellige aldersgrupper.

Adfærdsproblemer: En mere dybdegående præsentation af adfærdsproblemer hos børn. Hvad er det, man skal være særligt opmærksomme på ved disse børn? Der ses nærmere på grænsefladen mellem normal aldersrelateret adfærd og et adfærdsproblem.

Puberteten: Hvad sker der endokrinologisk og fysiologisk i puberteten, og hvordan kan disse forandringer have relation til muskuloskeletale gener? Hvad skal man som behandler være særligt opmærksomme på ved børn i puberteten?

Børn og seksualitet: Hvad er normal og ikke normal adfærd? Hvad gør man, hvis man får mistanke til, at der foregår noget påfaldende i familien?

Børn og genetik: De hyppigste syndromer og genetiske årsager til specifikke symptomer og lidelser. Hvad vil de nærmeste 10 år bringe på det genetiske område.

Kost: Nyeste viden om vitaminer og mineraler til børn og unge. Spiseproblemer og spiseforstyrrelser, inklusive anoreksi.

SCM ruptur: På foranledning af et specifikt ønske fra kursusdeltagerne på sidste kursus: Hvordan behandles SCM ruptur bedst. Har kiropraktoren en rolle at spille i den sammenhæng?

Mål

Kursisterne vil få viden om tilstande og vilkår, som kan have stor betydning for de børn, som ses i praksis, og dermed også for udbyttet af vores intervention.

Form

Forelæsning og gennemgang af kliniske kasuistikker.

Underviser

Olav Bennedbæk, Børnelæge
Speciallægepraksis i 21 år og har undersøgt over 21.000 børn og unge samt voksne for bl.a. astma, allergi, eksem, ADHD, Asperger, Epilepsi, hovedpine, mavepine, kolik, dårlig trivsel med videre.

Kursusleder

Nanna Sønderkær Meyer

Antal deltagere

Maks. 35 
På nuværende tidspunkt er der 4 ledige pladser
Når kurset er fuldt booket, er det muligt at blive skrevet på venteliste ved at registrere sig på linket nederst på siden.

Pris

DKK 2.900,00
Kursusprisen er inklusiv forplejning i løbet af dagen.

Dato og tid

Fredag den 3. mart 2017 kl. 15.00 - 19.00.
Lørdag den 4. marts 2017 kl. 9.00 - 16.00

Overnatning og middag

Enkeltværelse DKK 1.105,-

Dobbeltværelse pr. pers. DKK 853,-

Middag inkl. vin og kaffe DKK 510,-

Tilmelding

Senest fredag den 27. januar 2017

Kompensation

Kurset udløser ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

Sted

Vejlefjord Hotel og Konference Kort
Sted:
Vejlefjord Hotel og Konference
Gade:
Sanatorievej 26
Postnummer:
7140
By:
Stouby
Land:
Denmark

Beskrivelse

Hotel Vejlefjord ligger i naturskønne omgivelser helt ned til fjorden. Der er adgang til et stort netværk af stier til gang eller løb i et kuperet terræn. Hotel Vejlefjord er kendt for sine Termiske Bade, som man kan benytte frit under opholdet på hotellet, så medbring badetøjet!

Læs evt. mere om Hotel Vejlefjord på deres hjemmeside

Registrering