E-mail Print Eksport til iCal-format

Z-Health for kiropraktorer

 

Arrangement:
Z-Health for kiropraktorer
Dato:
16.11.2017 10.00 - 19.11.2017 - 12.00
Hvor:
Vejlefjord Hotel og Konference - Stouby
Kategori:
Efteruddannelse

Beskrivelse

Fortsætterkursus i Z-Health systemets test og øvelser målrettet kiropraktorer.

Introduktion

Kurset vil vidensmæssigt bygge oven på de tidligere Z-Health kurser i NIKKB-regi og henvender sig derfor til dig, der før har deltaget i et Z-Health kursusforløb enten i NIKKB eller Z-Health’s eget regi.
Kurset vil således de første 2 dage primært koncentrere sig om repetition, finpudsning og flow af test og behandlingstiltag. De to efterfølgende dage præsenteres Z-Health’s bud på behandling af specifikke diagnosegrupper.


Indhold

Dag 1 og 2:
Kvalitet i test og behandling:
Undersøgelser og behandlingstiltag repeteres med fokus på kvalitet og flow i observationer og udførelse af øvelserne/behandlingen.

Dag 3 og 4:
Præsentation af Z-Health’s bud på en komplementerende behandling til problemstillinger, der typisk ses i kiropraktorpraksis såsom:
• Skoliose
• Svimmelhed
• Commotio cerebri
• Whiplash
• Hovedpine
• Kognitive problemstillinger
• Uspecifikke neurologiske symptomer som følelsesløshed, prikken/stikken osv.

Læs detaljeret kursusbeskrivelse her


Mål

Målet med kursusdagene er at give deltagerne en større fortrolighed med Z-Health systemets tests og øvelser, således at den tilegnede viden bliver bedre forankret hos den enkelte og lettere kan anvendes i daglig praksis.


Form

3½ dags workshop hvor undervisningen vil veksle mellem teori og praktisk træning af tests, øvelser og behandlingstiltag.


Underviser

Dr. Eric Cobb er en af verdens førende eksperter inden for arbejde med og behandling af nervesystemet. Han er skaber og medstifter af Z-Health Performance Solutions, som bygger på tilgangen om at genopbygge, anvende og udnytte dit nervesystem til at skabe ekstraordinære forandringer i kroppen.

Dr. Eric Cobb er kiropraktor og har en grad i Human Biologi. Siden han blev færdiguddannet, har han gennemført omfattende studier på mange områder, bl.a. neurologi, neurofysiologi, smertehåndtering, ernæring og funktionel medicin, bevægelseslære, muskelskelet traumer og avancerede bløddelsteknikker.

Eric Cobb billede


Kursusleder

Nanna Sønderkær Meyer


Antal deltagere

Maks. 40
På nuværende tidspunkt er der 19 ledige pladser
Når kurset er fuldt booket, er det muligt at blive skrevet på venteliste ved at registrere sig på linket nederst på siden.

 

Pris pr. person

DKK 9.600,00
Kursusprisen er inklusiv forplejning i løbet af dagen.

 

Dato og tid

Torsdag den 16. november kl. 10.00 - 17.00
Fredag den 17. november kl. 9.00 - 16.00
Lørdag den 18. november kl. 9.00 - 16.00
Søndag den 19. november kl. 9.00 - 12.00

 

Overnatning og middag

Overnatning og middage finder sted på Hotel Vejlefjord, Sanatorievej 26, 7140 Stouby

Enkeltværelse pr. nat DKK 1.000,-
Dobbeltværelse pr. pers. pr. nat DKK 800,-

Middag torsdag: Vitalbuffet i de Termiske Bade DKK 345,-
Middag fredag: 3 retters menu inkl. vin, øl, vand og kaffe med sødt DKK 660,-
Middag lørdag: Aftenbuffet med vin, øl og vand samt kaffe DKK 640,-

Tilmelding

Senest den 9. oktober 2017

Kompensation

Kurset udløser kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for torsdag og fredag.

Sted

Vejlefjord Hotel og Konference Kort
Sted:
Vejlefjord Hotel og Konference
Gade:
Sanatorievej 26
Postnummer:
7140
By:
Stouby
Land:
Denmark

Beskrivelse

Hotel Vejlefjord ligger i naturskønne omgivelser helt ned til fjorden. Der er adgang til et stort netværk af stier til gang eller løb i et kuperet terræn. Hotel Vejlefjord er kendt for sine Termiske Bade, som man kan benytte frit under opholdet på hotellet, så medbring badetøjet!

Læs evt. mere om Hotel Vejlefjord på deres hjemmeside

Registrering

Kursusgebyr