FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Vores primære forskningsområder er epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

I Sverige er en tidlig og koordineret indsats mod artrose i knæ og hofte bestående af patientuddannelse (BOA: Bättre Omhändertagande av patienter med Artros) indført i store dele af landet. Mere end 1200 fysioterapeuter og ergoterapeuter har gennemgået certificeret uddannelse i konceptet – og mere end 17.000 patienter har deltaget. Patientdata indsamles i et nationalt register, og forskerne kan derfor løbende evaluere patienternes fremgang eller forværring.

Erfaringer i Danmark
Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D) repræsenterer et lignende danske evidensbaseret tilbud til patienter, der følger de eksisterende internationale og nationale anbefalinger for ikke–operativ behandling af knæ- og hofteartrose. Data opsamles løbende i et register, hvor behandlere og patienter registrerer patientdata ved opstart i projektet samt efter 3 og 12 mdr. Registeret, der er det første af sin slags, giver en helt unik mulighed for at følge patienter med artrose i knæ og hofte fra sygdomsdebut. I januar 2013 gennemgik de første danske fysioterapeuter kurset på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, hvor deltagerne får indsigt i både teoretisk og praktisk basisbehandling af artrose i knæ og hofte. Deltageren undervises i at uddanne patienter (artroseskole) og neuromuskulær træning (NEMEX), der bygger på biomekaniske og neuromuskulære principper og fokuserer på, hvordan belastningsforholdene i det artroseramte led optimeres, og hvordan træningsøvelserne udføres med høj kvalitet. Indtil videre har godt 80 danske fysioterapeuter deltaget i undervisningsforløbet og over 300 patienter er inkluderet.

Patienter skal i arbejdstøjet
Jeg tog en snak om GLA:D og behandlingen af artrosepatienter med professor Ewa Roos fra Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (SDU), der tæt har fulgt oprettelsen af det svenske BOA-register, som ledes af hendes tidligere ph.d.-student Carina Thorstensson– samt den danske projektleder for GLA:D ph.d.-studerende Søren Thorgaard Skou. Ewa Roos fortæller: ”Basisbehandlingen af artrose i GLA:D-konceptet følger tre væsentlige principper. Patientuddannelse (information), superviseret neuromuskulær træning, samt vægttab i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Tidligere har det været sådan, at det var ortopædkirurgen eller reumatologen, der har haft patent på denne type patienter. Typisk har patienterne været tilbudt dels smertestillende medicin eller operation – eller ingen af delene. Ved at introducere artroseskoler eller patientuddannelse og målrettede træningsforløb, har artrosepatienterne nu et alternativ. Og det vi mærker i GLA:D og i den svenske pendant BOA er, at incitamentet hos den enkelte patient er til stede. Det ligger i tiden, at patienten selv tager et stort ansvar for sig selv og sit helbred”. Forskningsfysioterapeut Søren Thorgaard Skou, der ved siden af sit ph.d.-forløb ved Ortopædkirurgisk Forskningsenhed ved Aalborg Universitet, arbejder med at udbrede GLA:D i Danmark uddyber: ”Patienterne skal i arbejdstøjet. Træningen, som patienterne skal gennemgå, foregår i superviserede hold to gange ugentligt i seks uger. Altså 12 gange i alt. Og resultaterne er gode. Selvfølgelig responderer patienter forskelligt, men alt i alt er vi meget tilfredse. Vi har netop lavet aftale med Hvidovre Kommune, der sammen med Gigtforeningen skal afprøve ”slidgigtskolen” – eller artroseskolen, som vi hellere vil kalde det - i kommunalt regi. Hvidovre Kommune er valgt som samarbejdspartner, bl.a. på grund af kommunens visionære sundheds- og forebyggelsespolitik”. Ewa Roos supplerer: ”Det er vigtigt med en god dialog mellem kommuner og regioner for at udbrede dette koncept. Især i forhold til kommunerne er hele forebyggelseselementet meget centralt. Elementerne med træning, patientuddannelse og eventuelt vægttab kan virkelig være med til at forbedre patienternes hverdag og forebygge længerevarende sygdomsforløb og eventuelle operationer”.

Samarbejde på tværs af faggrupper
Et vigtigt element i forhold til håndteringen af artrosepatienter er at være i stand til at give den enkelte patient den bedste behandling allerede fra sygdomsdebut. Søren Thorgaard Skou forklarer: ”Vi skal være bedre til at gelejde patienten videre i systemet, allerede når han eller hun henvender sig i primærpraksis. Vi så jo rigtigt gerne, at vi sammen udvikler en form for ”muskuloskeletal kontrol eller tjekliste”, fx i læge- eller kiropraktorpraksis, så artrosepatienter identificeres tidligere, end de gør i dag. Det betyder, at vi skal være bedre til at diagnosticere – og her er samarbejde netop i primærpraksis meget centralt. Ewa Roos forklarer: ”Artrose er en folkesygdom, og det er meget vigtigt, at vi får den på lystavlen. Den har store omkostninger for den enkelte patient, og forskningen viser, at patientuddannelse og træning tilsammen mindsker smerterne, forbedrer funktionsevnen og dermed generelt øger livskvaliteten hos den enkelte. Vi fysioterapeuter, kiropraktorer og praktiserende læger kan sammen - via en tidlig, koordineret, tværfaglig indsats afhjælpe artrosepatienter langt bedre end tidligere. Det kræver blot samarbejde på tværs af professionerne inden for behandlingen af muskel og ledsygdomme. Vi skal bare i arbejdstøjet også”.  

Patienter med ondt i knæ og hofte
Mange af de fysioterapeuter, der indtil videre har deltaget i GLA:D-uddannelsen kommer netop fra tværfaglige kiropraktorklinikker, rygcentre og idrætsklinikker. En af dem er fysioterapeut Jesper Hoeg; en af indehaverne fra kiropraktorerne Hartvigsen og Hein i Odense. Jesper fortæller: ”Vi ser mange patienter i klinikken med ondt i knæ og hofte på grund af artrose. Og i forbindelse med udredningen og undersøgelsen af aktuelle smerter, viser det sig ofte, at der er noget mere, der ulmer, end blot den primære gene – og der kommer tilbuddet om neuromuskulær træning og artroseskolen ind i billede. Vi har allerede haft flere patienter igennem forløbet, og i midten af september starter det første hold, og vi har mange på venteliste. Vores umiddelbare erfaring med det superviserede forløb over 6 uger kombineret med individuel introduktion og opfølgning er, at det virkelig gør en forskel for patienterne. De bliver bedre til almindelige dagligdags gøremål, og når patienten holder fast i træningen efterfølgende, så holder effekten også ved 3-måneders opfølgningen. Livskvaliteten hos patienterne bedres væsentligt”.

GLA:D i relation til kiropraktorpraksis
Og hvordan kan GLA:D implementeres hos kiropraktoren, lægen eller tværfagligt? Jesper Hoeg forklarer: ”Vi har på klinikken valgt specifik at dykke ned i GLA:D og tage konceptet til os, da vores klinik har en klar tværfaglig indgangsvinkel i forhold til den enkelte patient, og samspillet mellem superviseret træning og artroseskole passer godt ind på en kiropraktorklinik med tværfaglige faciliteter. Kiropraktorerne ser i forvejen en del patienter med knæ- og hoftebesvær og kiropraktorernes adgang til røntgen ved diagnosticering - og i mange tilfælde ultralydsundersøgelse ved den diagnostiske udredning er helt centralt i forhold til det optimale forløb for den enkelte patient. Ved det udvidede behandlingstilbud, som klinikken tilbyder, har vi en ’up to date’ tværfagligt evidensbaseret tilgang, og det centrale her, er faktisk at vi hjælper patienten til selvhjælp. Det handler i udstrakt grad om systematik i forhold til både diagnose og behandling”. Det giver yderligere rigtig god basis for et udbygget samarbejde i primærpraksis mellem de praktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer”, slutter Jesper Hoeg, der glæder sig til at fortsætte arbejdet med GLA:D.  

FAKTA
Artrose, eller som man sagde tidligere slidgigt, er meget almindeligt. Det er den vigtigste årsag til funktionsevnenedsættelse hos ældre mennesker. Artrose er hyppigst blandt ældre, men forekommer ikke så sjældent allerede i 30 års alderen. Omtrent 5 % i alderen 35-54 år har tegn på knæartrose, som kan ses på røntgen og cirka 15 % af den voksne befolkning har knæsmerter, som har varet længere end 3 måneder. Omkostninger ved sygemelding som følge af artrose er betydelige, dels på grund af lange sygemeldingsperioder og dels fordi så mange rammes. Artrose er en sygdom som påvirker brusk, knogle, ledbånd, muskler og ledkapselhinde. Det medfører en svigtende ledfunktion, og et godt dansk ord for artrose er derfor ledsvigt. Artrose kan ikke helbredes, men man kan lindre besværet og forsinke forværringen. (Basisbehandling af artrose: Thorstensson og Roos, 2011).

På NIKKB forsker kiropraktor Erik Poulsen i ikke-operative behandlingsmuligheder for patienter med hofteartrose, og nye resultater publiceret i løbet af sommeren viser lovende effekt af et kombineret behandlingstilbud indeholdende både manuel behandling og patientuddannelse.

Interesserede kiropraktorer kan kontakte projektleder Søren Thorgaard Skou på: sots@rn.dk for yderligere information om GLA:D.

På www.glaid.dk kan man finde en opdateret oversigt over deltagende klinikker.