FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Vores primære forskningsområder er epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

På NIKKB skal vi i gang med en række nye forskningsprojekter og har brug for nye kolleger, der kunne tænke sig at arbejde med forskning og eventuelt at gennemføre et ph.d.-projekt. Der er mange muligheder for projekter.

 

Her nogle af dem:

 

- Projekter baseret på ”ChiCo kohorten”. ChiCo omfatter detaljerede oplysninger om en stor gruppe patienter, der har opsøgt kiropraktor med lændesmerter og bliver fulgt gennem 1 år der efter. Kohorten giver unikke muligheder for bl.a. at se på kiropraktorpatienters profil, på deres forløb og på hvordan risiko for kronicitet og for langvarig sygemelding kan opspores tidligt i en patients forløb.

 

- Projekter relateret til ”GLA:D® Ryg”, der er et stort projekt på tværs af kiropraktor- og fysioterapipraksis. Projektet undersøger, hvordan et nyt holdtilbud kan implementeres i praksis, og hvilke effekter det har på klinikernes tilgang til behandling og på patienters udbytte.

 

- Forskningsområdet ”lumbal spinalstenose”. Projektet skal bl.a. afdække omfanget og udvikling af symptomer på spinalstenose hos patienter i kiropraktorpraksis, og vi skal herudover se på effekten af ikke-kirurgisk behandling for spinalstenose. Det er et program ”Spinal Stenosis Bootcamp” udviklet i Canada af Carlo Ammendolia, der nu skal testes i dansk kiropraktorpraksis.

 

- Udforskning af den tidlige udvikling af muskel-skelet sundhed gennem omfattende undersøgelser af børnehavebørns smerter, motorik, bevægemønstre m.m. i projektet ”Motor skills In PreSchools”. Her er der mulighed for at udforske forskellige vinkler på, hvad der påvirker udviklingen af børns MSK-sundhed, og dermed hvordan man kan forbedre den.

 

-  Forskning inden for ”arbejdsfastholdelse og ondt i ryggen”. Projektet skal belyse, hvordan forskellige typer af aktører inden for sundhedsvæsnets bedre kan kommunikere med og omkring medarbejdere med ondt i ryggen, så medarbejderne fastholdes i deres job.

 

Uanset om du drømmer om et ph.d. forløb, heltidsforskning, halvtidsforskning eller ikke helt ved hvilken form det kunne tage, så skriv til os og fortæl hvilke tanker du gør dig. Send en kort beskrivelse af dig selv, hvilken rolle du ser dig selv i, og hvilke emner du primært interesserer dig for. Vi vil gerne have din interessetilkendegivelse senest d. 1/9-2017 sendt til: forskning@nikkb.dk