FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Vores primære forskningsområder er epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

I næste uge afholder ECU konference på Cypern. Med præsentationer både til Researchers Day og på selve konferencen bidrager forskere fra NIKKB til, at deltagerne får masser af inspiration og ny viden med hjem i kufferten.

 

Kan man bruge kvalitativ forskning i kiropraktiske forskningsprojekter?

Det er det store spørgsmål på Researchers Day, der traditionen tro bliver afviklet dagen før hovedkonferencen. I år er det onsdag 24. maj, og programmet tilbyder masser af inspiration for både forskere og klinikere.

 

Forskere, klinikere og undervisere vil præsentere en række relevante oplæg og invitere deltagerne til at komme med deres holdninger til, hvilke veje kvalitativ forskning skal gå i fremtiden.

 

Fra NIKKB kommer Mette Jensen Stochkendahl, Henrik Wulff Christensen og Alice Kongsted og holder forskellige oplæg, der spænder fra en kiropraktors forebyggelse af arbejdsrelaterede skader over orientering om ECCRE til information om GLA:D Rygpakken.

 

Nerverodspåvirkning, Modic-forandringer og meget mere på hovedkonferencen

På ECU-konferencen ser Alice Kongsted på, om der er et mønster i, hvordan patienter opsøger behandling efter deres første besøg hos en kiropraktor. Desuden vil hun blandt andet fortælle om den danske NKR for håndtering af patienter med nerverodspåvirkning i lænden i workshoppen Managing recent onset radiculopathy and improving standards of care.

 

Tue Secher Jensen og Klaus Doktor holder to oplæg med det overordnede tema radiologi lørdag eftermiddag. De ser på de nuværende beviser for Modic-forandringer for at besvare spørgsmålet er Modic-forandringer klinisk relevante? Desuden giver de et overblik over, hvordan MR-scanninger kan hjælpe klinikeren med at håndtere patienter med lænderygsmerter i primærpleje.

 

Lise Hestbæk præsenterer dansk forskning, der afslører, at en betragtelig del af danske skolebørn døjer med så store rygsmerter, at der er en risiko for, smerterne bliver kroniske med alderen, samt en poster, der omhandler en beskrivelse af muskel og ledsmerter hos børn og unge.

 

Danske kiropraktorer ved fra Faglig Kongres 2016, at der er meget godt og brugbart at hente fra forskerne til det daglige arbejde. På ECU konferencen er det de europæiske kiropraktorers tur til også at få glæde af NIKKB-forskernes store viden.

 

Læs mere om Researchers Day https://www.chiropractic-ecu.org/convention-and-seminars/researchers-day/ og ECU-konferencen https://www.chiropractic-ecu.org/convention-and-seminars/academic-programme/