Står du lige og mangler en bestemt bog eller artikel om kiropraktik? Så prøv at kontakte Syddansk Universitetsbibliotek (SDUB) i Odense – måske har de den. Biblioteket har masser af faglitteratur om kiropraktik stående på hylderne og i deres magasin. Du kan få glæde af materialerne, uanset om du er tilknyttet SDU eller ej. Bibliotekets samling indeholder bl.a. donationer af materiale fra kiropraktorer i hele Danmark til NIKKB. NIKKB har lavet et samarbejde med SDUB, så biblioteket administrerer udlån af materialet.  

 

Det er ret nemt at få fat i faglitteratur fra SDUB. Hvis du ikke er tilknyttet SDU, kan du få adgang til materialerne på en af de følgende måder:

 

  • Bor du i en by med et SDU campus, dvs. Odense, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse eller Kolding, kan du henvende dig på SDUB på campus i en af byerne og blive oprettet som låner. Det giver dig ret til at låne materialer på biblioteket samt reservere, bestille og forny sine lån. Hvis materialerne ikke er hjemme på hylderne på SDUB i Odense eller du ønsker materialer, der står i magasin, skal du være forberedt på et par dages ekspeditionstid.

 

  • Bor du i en by, hvor SDU ikke har et campus, kan du gå på dit lokale folkebibliotek og bestille de materialer eller artikler fra fagtidsskrifter, du er interesseret i. Så vil folkebiblioteket sørge for at skaffe materialerne til dig og informere dig om, hvornår du kan hente de materialer, du har bestilt. Hvis du ikke bor i nærheden af et folkebibliotek, kan du i stedet bestille materialet på www.bibliotek.dk. Du skal være forberedt på nogle dages ekspeditionstid.

 

  • Bor du i København, Aarhus, Aalborg eller Roskilde, kan du undersøge, hvordan man bliver låner på det pågældende universitetsbibliotek og bede dem skaffe de materialer, du ønsker.  Du skal være forberedt på nogle dages ekspeditionstid.

 

Er du ansat på SDU eller studerende på campus i Odense kan du få adgang til materialerne og tidsskrifterne på SDUB i Odense ved at

 

  • gå på biblioteket på campus, finde materialet og låne det

 

  • eller bestille de materialer, du ønsker, via bibliotekets hjemmeside

 

  • eller via fjernadgang ved hjælp af dit SDU-login.

 

231772 med