På mandag d. 16. oktober markeres Ryggens Dag (World Spine Day) over hele verden. Formålet er at gøre opmærksom på en af de største folkesygdomme der findes. En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at lænderygsmerter er registeret hos knap en million danskere, viser opgørelser fra Sundhedsstyrelsen, og sammen med slidgigt og nakkesmerter topper lændesmerter listen over årsager til, at danskere går til læge og må tage sygedage fra jobbet. Det er også den fjerde dyreste sygdom, når det kommer til behandling og pleje.

 

Forskning viser, at rygsmerter starter tidligere hos danske børn, end man har troet. Mange børn mærker kortvarigt rygsmerter, uden at det generer dem. Men et 3-årigt kohortestudie af ca. 1400 skoleelever i alderen 8-15 år fra Svendborg i Danmark i perioden 2011-2014 afslører, at langvarige rygsmerter er et problem, der bør tages alvorligt, fordi rygsmerter i barndommen har en risiko for at blive til kroniske rygsmerter i voksenlivet. Det kan man læse mere om her: http://www.nikkb.dk/forskning/alvorlige-rygsmerter-et-stort-problem-for-hver-tredje-skoleelev

 

En af de måder, man kan forebygge, at børns rygsmerter bliver kroniske, når de bliver voksne, er ved at forebygge, at smerterne udvikler sig. I anledning af Ryggens Dag afholder Dansk Kiropraktor Forening og Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende læringseventet ’Bliv RygFessor’ på Flakhaven i Odense kl. 10 – 15 på mandag 16. oktober. Her slår de danske kiropraktorer et slag for tidlig forebyggelse, som bl.a. handler om at lære børn og deres voksne, at et rygsundt liv er et liv med fysisk aktivitet.

 

Collage