BILLEDDIAGNOSTIK

NIKKB BILLEDDIAGNOSTIK

NIKKB's billeddiagnostiske enhed tilbyder bl.a. konsulenttjeneste, røntgenfysisk tilsyn og KirPACS.

Fokus

KIRPACS 3.0 ER EN REALITETb_roentgenfotos

NIKKB har forenklet KirPACS, hvilket betyder, at der bl.a. er mulighed for radiologisk vurdering og adgang til klinikkens eget cockpit.

 

 

Kalender

Følsomhedsvariation mellem skærme
(stikprøvevis)

Formål: At sikre at sværtningen af røntgenbilledet er ens, uanset hvilken kassette i samme hastighedsklasse der anvendes.

Udstyr: 4 kassetter med forstærkningsskærme og film (samme hastighedsklasse), densitometer.

Metode: De 4 kassetter med film lægges tæt sammen i dannebrogsform oven på bucky-skuffen og eksponeres på én gang med 30 mm aluminiumfilter og mindst 60 kV til en passende lav sværtning. De 4 film fremkaldes, og sværtningen aflæses med densitometer i midten af filmen. Én kassette udvælges som standard, der benyttes ved fremtidige stikprøvekontroller, mens de andre udvælges tilfældigt.

Interval: Én gang årligt.

Tolerancer: Sværtningsforskel ≤ 0,2.

Data: Måleresultatet indføres i skema 4 ”Følsomhedsvariation mellem skærme”.

Al dokumentation fra konstanskontrollen skal opbevares bag denne vejledning til brug for Sundhedsstyrelsen og firmaet. Røntgenbilleder kan dog opbevares i en æske eller lignende ved siden af mappen. Måleskemaerne fra den seneste konstanskontrol skal altid sidde i mappen, ældre dokumentation kan overføres til arkiv.

Kiropraktoren skal én gang årligt indsende kopi af måleresultater til NIKKB.




Kassettekompression
(stikprøvevis)

Formål: At sikre god kontakt mellem film og forstærkningsskærme.

Udstyr: Kassetter med forstærkningsskærme og film, trådgitterfantom.

Metode: Kassetten lægges oven på bucky-skuffen med et trådgitter over og eksponeres til en passende lav sværtning (evt. ved hjælp af indskudt 30 mm aluminiumfilter eller lignende). Filmen fremkaldes og inspiceres for sværtningsforskelle og uskarpe områder. Der skal benyttes samme kV- og mAs-værdier på alle kassetter af samme følsomhed.

Interval: Stikprøvevis én gang halvårligt, eller alle kassetter én gang årligt.

Tolerancer: Der må ikke konstateres sværtningsforskelle eller uskarpe områder.

Data: Resultatet indføres i skema 5 ”Kassettekompression”.

Al dokumentation fra konstanskontrollen skal opbevares bag denne vejledning til brug for Sundhedsstyrelsen og firmaet Røntgenbilleder kan dog opbevares i en æske eller lignende ved siden af mappen. Måleskemaerne fra den seneste konstanskontrol skal altid sidde i mappen, ældre dokumentation kan overføres til arkiv.

Kiropraktoren skal én gang årligt indsende kopi af måleresultater til NIKKB.




Støv og urenheder 

Formål: At sikre sig mod uønskede artefakter på røntgenbilledet.

Udstyr: Kassetter med forstærkningsskærme, destilleret vand eller rensemiddel, viskestykke.

Metode: Kassetterne åbnes og rengøres omhyggeligt. Udvendigt i lunkent vand og om nødvendigt i mild sæbevandsopløsning. Indvendigt må skærmene KUN rengøres med en hårdt opvredet og blød klud, der ikke fnugger (viskestykke el. lign). Der skal benyttes destilleret vand eller endnu bedre producentens rensemiddel, der samtidig virker antistatisk. Hold skærmene op imod lyset for at kontrollere for små pletter eller nister, da disse skal fjernes nænsomt.
Husk at emulsionen er sart og nye skærme dyre, undgå ridser!

Interval: Mindst én gang månedligt eller efter behov.

Tolerancer: Ingen.

Data: Kontrol eller rengøring dokumenteres på skema 6 ”Støv og urenheder”.

Al dokumentation fra konstanskontrollen skal opbevares bag denne vejledning til brug for Sundhedsstyrelsen og firmaet. Røntgenbilleder kan dog opbevares i en æske eller lignende ved siden af mappen. Måleskemaerne fra den seneste konstanskontrol skal altid sidde i mappen, ældre dokumentation kan overføres til arkiv.

Kiropraktoren skal én gang årligt indsende kopi af måleresultater til NIKKB.


nikkb_kvalitetshaandbog