• Forskning: Hvilke områder har vi fokus på?

    Femte jubilæumshistorie introducerer læseren til NIKKB's forskning.

     

    Forskning har altid været en central del af NIKKB. Siden 1991 har forskere fra NIKKB publiceret mere end 300 forskningsartikler, boganmeldelser og rapporter, en understregning af det høje aktivitetsniveau på instituttet.

     

    NIKKB arbejder ud fra en forskningsstrategi som skal oparbejde det evidensbaserede grundlag for kiropraktorfaget. Instituttets forskning fokuserer specifikt på at tage fat på emner, som er interessante i forhold til den igangværende udvikling af professionen. Aktuelt er der fokus på forskning i fire emner: Epidemiologi, smerter i rygsøjlen, muskuloskeletale brystsmerter og slidgigt i hoften. Forskningsstrategien blev vedtaget i 2012 og gælder indtil slutningen af 2016. Seneste forskningsprojekt som er under opstart, er et projekt, hvor vi undersøger effekten af kiropraktisk manipulationsbehandling hos børn med hovedpine.

     

    For at fortsætte med at udbygge vores viden om vores nøgleområder, arbejder vi hele tiden på at udbygge vores samarbejde med forskere i ind- og udland.

     

    På grund af det høje, faglige niveau er forskerne på NIKKB også efterspurgte på konferencer, kongresser og så videre, både i ind- og udland. I foråret 2015 har forskere fra instituttet været massivt til stede og aktive på Syddansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforums Åben Forskerdag, der blev afholdt onsdag den 29. april i Fredericia, og i begyndelsen af maj deltog størstedelen af NIKKB’s forskere i World Federation og Chiropractic/European Chiropractic Unions Verdenskongres i Athen. Her blev Alice Kongsted udmærket med en pris for bedste poster, mens både Henrik Wulff Christensen, Jan Hartvigsen, Lise Hestbæk og Mette Jensen Stochkendahl var aktive som foredragsholdere og medarrangører på kongressen.

     

    Desuden har flere forskere været på rejser til udenlandske forskningsinstitutioner, både for at arbejde med forskning og holde foredrag på konferencer, men også for at udforske mulighederne for at etablere samarbejder med andre forskningsenheder.

     

    Og så er det også blevet til et gæsteprofessorrat i 2015: I forbindelse med et besøg i Australien blev professor ved IOB og seniorforsker ved NIKKB, Jan Hartvigsen, udnævnt til Visiting Professor ved RMIT University i Melbourne i Australien.

     opslet bog

       

  • Det sunde fingerled kan sige knæk

    Der er ikke nogen indikationer af, at det at knække fingerled kan føre til leddegigt eller andre langsigtede helbredsproblemer. Tværtimod kan det være et sundhedstegn, at fingrene kan sige knæk. Et nyt nordamerikansk studium af knækkelydene i fingerled, som blev offentliggjort i denne uge, har løst gåden om knækket i fingrene.

     

    Mange danskere har hørt den, og nogle kan frembringe den. Den mærkelige lyd, der opstår, når folk knækker knoer eller trækker i en finger. Den irriterer nogle og morer andre, og i mange år har man spekuleret i, hvad det var, der udløste den knækkende lyd. Diskussionen af knæklydens oprindelse har stået på siden 1947, hvor forskere plæderede for, at den fremkom ved formationen af det hulrum, der opstår, når fingerled trækkes fra hinanden. I 1971 ændrede den almindelige antagelse sig til, at lyden blev dannet, når en lille boble mellem fingerleddene brast, når leddene blev trukket fra hinanden.

     

    Nu har et hold forskere under ledelse af den canadiske professor Greg Kawchuk fra University of Alberta løst gåden, og det er der kommet en videnskabelig artikel ud af. Artiklen forklarer, hvad det er, der sker, når en finger eller en kno bliver knækket og afgiver den specielle lyd.

     

    Ifølge det nordamerikanske forskerteam handler det ikke om en bristet boble mellem leddene. I stedet drejer det sig om dannelsen af et hulrum i det øjeblik, man trækker i en finger eller en kno.

     

    Forskerne nåede frem til deres konklusion efter at have gennemført et forsøg, hvor man gentagne gange placerede en finger i et fleksibelt rør omviklet med et slags kabel, hvorefter man trak i fingeren for at frembringe knækket. Under forsøget fotograferede man fingeren med et specialkamera både før, under og efter trækket. Billederne viste at separationen af fingerleddene hver gang skabte et lille hulrum, der hurtigt blev fyldt med en form for væskeagtig smørelse.

     

    Grundige analyser af billederne i en MRI-scanner efter at have gennemført forsøgene viste, at der fremkommer et hvidt glimt, som forskerne mener, kan være smørelsen, der trækker ind i leddet. Det kan oven i købet have en gunstig effekt, som dog ikke er nærmere afklaret endnu.

     

    På baggrund af analyserne konkluderer forskerne bag forsøget, at den karakteristiske knæklyd forårsages af den nævnte hulrumsdannelse.

     

    ”Nogle mennesker kan knække deres led og andre kan ikke. Vi vil gerne vide hvorfor” siger Professor Greg Kawchuk om forsøget. Og han fortsætter:

     

    ”Det er lidt som, når der skabes et vacuum. Når leddene pludselig adskilles, er der ikke noget væske, der kan fylde mellemrummet. Det skaber et hulrum, der er forbundet til lyden.”

     

    Efter et træk i en finger tager det typisk ca. 20 minutter, før fingeren igen er klar til at blive trukket i. tidligere forsøg har beregnet, at kraften i et fingertræk er stor nok til at kunne skade hårde overflader som knogler, men der findes endnu ikke forskning, der fastslår at regelmæssig fingerknækning kan føre til skade på lang sigt. Det er modstridende oplysninger, og forskerne vil gerne forske yderligere i de potentielle terapeutiske fordele og ulemper ved at knække led.

     

    Læs en detaljeret beskrivelse af forsøgene i artiklen Real-Time Visualization of Joint Cavitation, der blandt andet også indeholder billeder, der illustrerer forsøgene og hulrummet mellem fingerleddene, som afgiver den velkendte lyd.

     

    Kawchuk GN, Fryer J, Jaremko JL, Zeng H, Rowe L, et al. (2015) Real-Time Visualization of Joint Cavitation. PLoS ONE 10(4): e0119470. doi:10.1371/journal.pone.0119470

  • Publikationer

    Fortegnelse over artikler udgivet af NIKKB-tilknyttede forskere.

    Artiklerne kan rekvireres ved at vælge linket Bestil artikel / Order article, og trykke "send" i din mail.

     

    Epubs ahead of print

     

    National Clinical Guidelines for non-surgical treatment of patients with recent onset low back pain or lumbar radiculopathy.

    Stochkendahl MJ, Kjaer P, Hartvigsen J, Kongsted A, Aaboe J, Andersen M, Andersen MØ, Fournier G, Højgaard B, Jensen MB, Jensen LD, Karbo T, Kirkeskov L, Melbye M, Morsel-Carlsen L, Nordsteen J, Palsson TS, Rasti Z, Silbye PF, Steiness MZ, Tarp S, Vaagholt M.

    European Spine Jounal. 2017 Apr 20.

    Læs abstrakt / Read abstract

    Bestil artikel / Order publication

     

    Chronic low back pain and the risk of depression or anxiety symptoms: insights from a longitudinal twin study.

    Fernandez M, Colodro-Conde L, Hartvigsen J, Ferreira ML, Refshauge KM, Pinheiro MB, Ordoñana JR, Ferreira PH. The Spine Journal. 2017 Mar 4.

    Læs abstrakt / Read abstract

    Bestil artiklen /Order publiation

     

    Neck pain, concerns of falling and physical performance in community-dwelling Danish citizens over 75 years of age: A cross-sectional study.

    Kendall JC, Boyle E, Hartvigsen J, Hvid LG, Azari MF, Skjødt M, Caserotti P. Scand J Public Health. 2016 Aug 31.

    Læs abstrakt / Read abstract

    Bestil artikel / Order publication

     

     

     

    Publicerede artikler