• Flot forsvar af PhD-afhandling

    Kiropraktisk behandling kan være med til at reducere nakkesmerter for personer over 65 år og dermed hjælpe dem til bedre livskvalitet. Det fortalte en PhD-afhandling i dag på Syddansk Universitet.

  • Henrik Wulff Christensen holder foredrag i Norge

    Når Norsk Kiropraktorforening (NKF) afholder sit årlige vinterkursus i Lillestrøm i den kommende weekend, er det bl. a. med NIKKB’s direktør og forskningsleder Henrik Wulff Christensen blandt foredragsholderne. Blandt de øvrige indlæg er også Peter Kryger Baggesen, Søren O’Neil og Dorthe Schøler Ziegler fra Danmark

     

    Henrik Wulff Christensen holder foredrag om ”The Chiropractor as a primary care contact – past, present and future in DK?” fredag den 6. februar.

     

    Foredraget varer en time. Undervejs opridser Henrik Wulff Christensen kiropraktikkens historie i Danmark, sammenligner uddannelsesforholdene da han uddannede sig med forholdene i dag, og giver tilhørerne et overblik over uddannelsens sammensætning i Danmark i dag. Henrik Wulff Christensen vil også give sit bud på kiropraktoruddannelsens udvikling i Danmark, og så vil han sætte fingeren på en række punkter, som han opfordrer de norske kiropraktorer til at arbejde med i fremtiden.

     

    Henrik Wulff Christensen vil også snakke om økonomske aspekter og kiropraktisk forskning og give nogle bud på, hvor slaget skal stå med hensyn til den politiske kamp for kiropraktikkens placering og opgaver i fremtiden.

     

    NKF’s vinterkursus er en af to halvårlige sammenkomster for kiropraktorer i Norge. Foruden en række foredrag vil der også være relevante workshops og udstillinger på kurset.

  • Nye kiropraktorstuderende budt velkommen

    I fredags sagde vi farvel til en hold nyuddannede kandidater i kiropraktik, og tirsdag bød SDU, NIKKB, Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Foreningen for Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS) velkommen til et hold nye, forventningsfulde studerende.

     

    Velkomstarrangementet introducerede de nye studerende til SDU og uddannelsen Klinisk Biomekanik, NIKKB, DKF og Foreningen for Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS). For introduktionerne stod studieleder Henrik Hein Lauridsen, NIKKB’s direktør Henrik Wulff Christensen, en repræsentant for DKF og FNKS’ formand Sune Hougaard. 

     

    Efterfølgende var der rundvisning på instituttet, hvor uddannelsen har base, inden der til sidst blev serveret lidt godt til ganen i hyggeligt samvær.

  • Kiropraktorer dimitterede fra SDU

    Fredag formiddag dimitterede et hold kiropraktorer fra SDU, da de seks kandidater Julia Haraldsson, Karoline K. Hemmsen, Sarah Knutson, Malene Lorentzen, Cecilie D. Testern og Sofie Thesbjerg fik både tale og deres kandidatbevis af Ole Skøtt, Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

     

    Som det bør være ved sådan en begivenhed, var det en festdag i en afslappet atmosfære. Det understregede to af kandidaterne, Karoline Hemmsen og Sofie Thesbjerg i tonen i deres tale til de forsamlede undervisere, familier, mænd og kærester på vegne af hele kandidatgruppen. De nøjedes ikke med at fortælle underholdende om deres vej til kandidatgraden – som angiveligt har indeholdt en del kage – de illustrerede også deres oplevelser undervejs ved at demonstrere diverse øvelser, og de afslørede hvordan de havde vundet tid til at finde svar på bl. a. Jan Hartvigsens sommetider svære spørgsmål i undervisningen ved at stille modspørgsmål. På den måde blev Jan Hartvigsen ledt ind på et andet spor længe nok til at de kunne nå at finde svaret på det oprindelige spørgsmål. De to dimittender sluttede endda deres tale med at få alle de fremmødte op af stolene og medvirke i en øvelse.

     

    Efter de to kandidaters tale præsenterede musikere fra Syddansk Musikkonservatorium tre stykker cellomusik, og så blev den festlige tone fulgt op af Tom Bendix, tidligere professor på Institut for Idræt og Biomekanik, nu Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Glostrup Hospital, der kom med en festtale iblandet en række gode råd til de nye kandidater, suppleret med en række humoristiske betragtninger.

     

    Efter den mere formelle del af kandidatdimissionen var der reception for de seks kandidater og de fremmødte, og inden længe venter så turnustjenesten på de seks nye kandidater.Tillykke til de nyuddannede kandidater!

     

     

  • WFC offentliggør læseliste for kiropraktorer

    WFC, World Federation of Chiropractic, har i dag offentliggjort en liste over foreslået læsning til alle i den kiropraktiske profession.

     

    Listen er en databank, der samler en række relevante forskningsartikler under et, hvilket giver kiropraktorer en let og overskuelig adgang til de forskellige artikler, som WFC har grupperet i 21 emneområder på læselisten.

     

    Projektet ledes af Dr. Greg Kawchuk fra University of Alberta, der er formand for WFC Research Council, og aktuelt er tilknyttet NIKKB som gæsteforsker.

     

    - Listen er blot begyndelsen på projektet. Vi er allerede i gang med arbejdet på anden runde, som vil tilføje nye emneområder såsom kost og folkesundhed, forklarer Dr. Greg Kawchuk om projektet.

     

    Følg dette link for at læse mere om læselisten og få adgang til forskningsartiklerne. Selve listen tilgås ved at klikke på ”Suggested reading list” i venstre kolonne på WFC’s hjemmeside:https://www.wfc.org/website/index.php?option=com_content&view=article&id=313%3Awfc-publishes-new-online-reading-list&catid=56%3Anews--publications&Itemid=27&lang=en

  • Ny national klinisk retningslinje fra Sundhedsstyrelsen

    Sundhedsstyrelsen har 21/1 udsendt en ny national klinisk retningslinje omkring udredning og behandling/rehabilitering af smerter i bevægeapparatet.

     

    ”Den nye nationale kliniske retningslinje støtter op om, at udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet skal være fokuseret og evidensbaseret. Hensigten er at sikre, at udredningsforløbet ikke trækker unødigt ud og forsinker relevant behandling/rehabilitering. Herudover vejleder den nationale kliniske retningslinje om enkelte konkrete behandlings-/rehabiliteringstiltag, der kan forbedre livskvaliteten og forebygge funktionsevnetab” skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside sundhedsstyrelsen.dk. 

     

    Du kan læse hele sundhedsstyrelsens artikel om retningslinjen og finde et link til retningslinjen ved at følge dette link:  http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/nkr-udredning-og-behandlingrehabilitering-af-smerter-i-bevaegeapparatet

  • Spar penge på WFC/ECU-kongresser med NIKKB og DKF

    World Federation of Chiropractics afholder sin verdenskongres i Athen i maj, og da kongressen afholdes i Europa, afholder European Chiropractors Union i tilgift sin årskongres i forbindelse med verdenskongressen.

     

    NIKKB og DKF arrangerer en fællestur til WFC/ECU-kongresserne fra 13. – 16. maj, med flotte rabatter på tilmeldingsgebyret, hvis du er hurtigt ude. Så hvis du endnu ikke har tilmeldt dig kongresserne er det nu, du skal gøre det: Hvis du benytter dig af early bird-tilmelding inden 31. januar eller tilmelding senest 15. marts, opnår du rabat på din tilmelding til kongressen i forhold til at vente med at tilmelde sig til senere. Se mere via linket nederst i denne artikel.

     

    Kongressen tilbyder et spændende program: Jan Hartvigsen, Lise Hestbæk og Charlotte Leboeuf Yde fra NIKKB deltager alle med oplæg, nogle endda mere end en gang.
    Desuden vil der være workshops med fokus på mødet mellem den kliniske hverdag og de eksisterende kliniske retningslinjer. Workshops omhandler bl. a. emner som ”Regler overfor en daglig klinisk hverdag, kan det fungere?” og ”kan vi bruge kliniske guidelines til noget?”

     

    Yderligere indeholder programmet oplæg fra en række internationale forskere, som bidrager med ny, interessant viden indenfor en række vidt forskellige områder. Kiropraktor Heidi Haavik kommer og fortæller om effekten af kiropraktisk behandling; kiropraktor og læge Lindsay Rowe kommer med det sidste nye indenfor billeddiagnostik, og fysioterapeut og professor Nadine Forster fra Keele University i England kommer og fortæller om målretning af behandlingen til den rette patient.
    Sidst, men ikke mindst, underviser førende klinikere i en række behandlingsteknikker: Gary Jakob vil undervise i McKenzie, Arlan Fuhr i Activator Teknik og Brian Nook vil bl. a. undervise i Sideposture-behandling.

     

    Identitetsdiskussionen står centralt på kongressen. Den vil omhandle spørgsmålet ”A Global Identity for Chiropractic” og forsøge at indkredse denne.

     

    Så der er masser af inspiration at hente på kongressen og en flot rabat på tilmeldingen, hvis du er ude i god tid. Læs mere om kongressen, priser, tilmelding m.m. på følgende link: http://www.danskkiropraktorforening.dk/verdenskongres2015

  • Ny medarbejder på NIKKB

    NIKKB har i dag budt velkommen til en ny medarbejder, idet Asger Torning har sin første arbejdsdag på kontoret som Kommunikationsmedarbejder.

     

    Den ny Kommunikationsmedarbejder har tidligere beskæftiget sig med kommunikation i en stilling som Kommunikationskonsulent i Odense Sport & Event, med kommunikation omkring Odense Boldklubs Superligahold som sit ansvarsområde. Her var Asger Torning ansat i 17 år, og det har givet ham en god portion erfaring med en væld af varierende former for kommunikationsopgaver.

     

    Syddansk Universitet er ikke nyt for den nye Kommunikationsmedarbejder: Asger Torning har tidligere læst engelsk på Center for Engelsk på SDU, men da de spændende opgaver i OB bød sig, var det for fristende til at sige nej. Nu er han så tilbage i bygningerne på Campusvej med stor gensynsglæde og gå-på-mod i det daglige arbejde med nye, udfordrende kommunikationsopgaver.

     

    Selv om han nu ikke længere er ansat i OB, er Asger Torning fortsat involveret i livet i klubben, som assistenttræner for OB's U11 pigehold, og en stor del af fritiden tilbringer han i klubben eller i socialt samvær med gode venner. Desuden nyder den nye Kommunikationsmedarbejder også en god bog, uanset om det er skønlitteratur eller faglitteratur.

     

    Asger Torning er ca. et halvt år fra at være 53 år, og han holder de gamle knogler i gang ved at cykle frem og tilbage mellem sit hjem i det centrale Odense og Campusvej.

  • AFLYSNING af pædiatridag

    DSKKB's Vidensdelingsdag om Børn og Kiropraktik planlagt til afholdelse på Syddansk Universitet lørdag den 31. januar 2015 er desværre blevet aflyst pga. for få tilmeldinger.

     

    Er du allerede tilmeldt, vil du modtage en kreditnota på det indbetalte beløb snarest muligt.

     

     

  • Billeder fra Faglig Kongres 2014

    De første billeder fra Faglig Kongres 2014 begynder så småt at være klar til upload.

    Flere vil følge over de kommende dage.


    Se billederne under Galleri 2014 nederst på www.fagligkongres.dk

  • Eventfilm fra Faglig Kongres 2014

    Der er blevet lavet en lille film på kongressen – I kan se den her

  • Undervisningmateriale fra Faglig Kongres

    I takt med at underviserne giver deres tilsagn, bliver materialet løbende uploaded på hjemmesiden www.fagligkongres.dk
    I finder det ved at klikke på det ønskede modul, hvor det optræder nederst i modulbeskrivelsen.
    Mere vil blive tilføjet de kommende dage.

  • Tak for jeres deltagelse i Faglig Kongres 2014

    Omtrent 430 kiropraktorer og klinikansatte hjalp den forgangne weekend med til at gøre Faglig Kongres 2014 til en imponerende succes. Med gæster, eksterne undervisere og udstillere var tæt på 500 personer med relation til faget forbi Hotel Scandic Copenhagen.

     

    Således at kunne samle et stykke over halvdelen af alle aktive kiropraktorer matches næppe af mange andre brancher i landet, og samtidig kan vi se en øget interesse i vores skandinaviske nabolande for at deltage i arrangementet eller sågar at importere konceptet.

     

    Mange moduler i det faglige program blev derfor regulære tilløbsstykker - ikke mindst modulerne omhandlende børn - og indtrykket fra de foreløbigt indkomne deltagerevalueringer peger på et en godt og alsidigt udbytte fra de meget forskelligartede kurser. Stort set alle ønsker at se Faglig Kongres gentaget hvert andet år fremover.

     

     

     

     

  • Katalog og navneskilte til Faglig Kongres


     

    Kataloget til Faglig Kongres 2014 er blevet afsendt til alle, der på nuværende tidspunkt er tilmeldt kongressen.

     

    Sammen med det kommer også de respektive navneskilte, der samtidig fungerer som adgangskort til kongressen. Ved registrering i vores skranke på kongreshotellet fremvises navneskiltet, hvorefter en taske med kongresmateriale vil blive udleveret, herunder en key-hanger til skiltet.

     

    Husk altså at medbringe navneskiltet.

  • Tilrettet instruks til røngtenfirmaerne

    Idet, der er ændret i fremgangsmåden for bestemmelse af luminans, er den ellers nylig udarbejdede instruks for modtage- og statuskontrol af diagnostiske monitorer igen opdateret af NIKKB's ansvarlige fysiker, Peter Grøn.

     

    Instruksen er gældende fra 1. oktober 2014 og finder anvendelse for de røntgenfirmaer, som klinikker under NIKKB's fysikerordning og KirPACS benytter.

     

    Instruks for modtage- og statuskontrol af diagnostiske monitorer

     

    Hent testbilleder her:

    TG18-QC
    TG18-LN12-18
    TG18-LN12-01
    TG18-AFC

  • Ekstra undervisere til Faglig Kongres 2014

    Til modul P2 - Diagnosekodning og datafangst er det lykkedes os tillige at få Direktør for DAK-E, Janus Laust Thomsen, til at deltage som oplægsholder.

     

    Som en afslutning på modulet vil advokat Nis Peter Dall redegøre for særlige forhold vedrørende datasikkerhed under emnet: "Når der behandles data om patienter og andre personer er der en række lovregler, som skal overholdes. Hvad skal sundhedspersoner være opmærksomme på i denne digitale tidsalder; Persondatalov, sikkerhedskrav og databehandleraftaler er nogle af de forhold, du kan blive klogere på, på dette modul."

  • Øget skandinavisk interesse for Faglig Kongres 2014

    En betydelig del af i hvert fald de yngre kiropraktorer i vores skandinaviske nabolande er uddannet i Danmark, og efter afholdelsen af den forrige faglige kongres i 2012 efterspurgte flere af vores kolleger i det nære udland bedre information om kongressen fremover.

    I samarbejde med DKF's søsterorganisationer har vi derfor gjort lidt ekstra reklame for Faglig Kongres 2014 i Norge, Sverige og Island, og set ud fra trafikken på kongressens hjemmeside er interessen stor.

     

    For yderligere information og tilmelding, se: www.fagligkongres.dk

     

  • Flere fysioterapeuter til Faglig Kongres 2014

    Flere og flere kiropraktorklinikker får i disse år en tværfaglig profil, og vi ser naturligvis meget gerne at behandlere fra andre faggrupper deltager i vores efteruddannelsestilbud.

    Dette gælder ikke blot for medarbejdere ansat i kiropraktiske klinikker, så vi har indrykket en annonce for Faglig Kongres 2014 i det seneste nummer af Fysioterapeuten.

    Følg gerne op på initiativet, hvis fysioterapeuter, massører eller andre i din bekendtskabskreds spørger til det, ved at henvise til www.fagligkongres.dk

  • Nye procedurer for fremsendelse af konstanskontroller

    Pr. 1. september træder nye procedurer for fremsendelse af konstanskontroller i kraft.

     

    Læs om hvordan du skal forholde dig:

     

    Til de analoge klinikker, der er med i fysikerordningen

     

    Til de digitale klinikker, der ikke er med i KirPACS

     

    Til klinikker, der er med i KirPACS og som selv laver konstanskontrollerne

  • Boom i tilmeldinger

    Op mod månedsskiftet oplevede vi et voldsomt boom i antallet af tilmeldte til Faglig Kongres 2014.

    Knap 100 nye kom til, hvilket næsten fordoblede antallet af deltagere. Særligt glædeligt for os er det, at lidt under 30 kliniksekretærer også har tilmeldt sig på nuværende tidspunkt, og vi håber at endnu flere vil se muligheden for at gøre Faglig Kongres til en begivenhed for alle klinikkens ansatte.

     

    - og tilstrømningen er trods er der fortsat plads til mange flere på Kongressen endnu!