• David Newell besøgte NIKKB og SDU

    Dr. Dave Newell, der er forskningsleder ved Anglo European College of Chiropractic (AECC) ved Bournemouth University, besøgte for nylig NIKKB og SDU efter invitation fra professor og forskningsleder ved SDU, Jan Hartvigsen.

     

    Dave havde meget travlt, mens han var i Odense. Under sit besøg hos NIKKB og SDU drøftede og udarbejdede han en forskningsartikel centreret omkring ”kontekstuelle” eller ”uspecifikke” effekter og deres rolle i muskuloskeletal behandling i samarbejde med Peter Kent, Jan Hartvigsen og Alice Kongsted. Derudover drøftede han med de tre forskere muligheden for yderligere projekter, og hvordan enkeltpersoner fra NIKKB og SDU kan arbejde langt tættere samarbejde med forskere fra AECC.

     

    "Mit besøg var en stor mulighed for at etablere kontakter mellem AECC og det danske forskningsmiljø. NIKKB og SDU er kendt som nogle af de mest indflydelsesrige institutioner i MSK forskning i verden,” siger Dave Newell om sit besøg i Odense.

     

    David Newell er docent, forskningsleder og lektor i biomedicin og forskning på AECC, og har tidligere været forskningschef på yderligere to kiropraktiske institutioner i Storbritannien og Australien. Desuden har han udgivet adskillige forskningsartikler inden for kiropraktisk behandling og MSK og er blevet hædret med udmærkelserne Honorary Fellow af Royal College of Chiropractors i Storbritannien og Fellow af European Academy of Chiropractic.