• Kolikprojekt genoplivet

    Hvordan virker kiropraktisk behandling af spædbørnskolik? I 2009 satte seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, kiropraktor Lise Hestbæk sig for at lave et projekt, der skulle belyse dette. Efter to svære år gik projektet i stå. Nu starter hun det op igen med ny rekrutteringsmetode og en læge ombord.

     

    2009-projektet gik i korte træk ud på, at spædbørn med kolik blev henvist til en af projektets sundhedsplejersker af barnets egen sundhedsplejerske. En grundig undersøgelse fastslog, om det opfyldte kriterierne for at være med i projektet. I så fald blev barnet videresendt til en af de kiropraktorer, der var tilknyttet projektet og undersøgt med forældrenes tilstedeværelse, hvorefter halvdelen af børnene modtog en egentlig kiropraktisk behandling, mens den anden halvdel modtog en placebobehandling, uden at forældrene var til stede. Herefter skulle forældrene føre dagbog over deres barns gråd i to uger. Dette ville give forskergruppen nogle objektive mål for, om den kiropraktiske behandling havde nogen betydning for, hvor meget børnene græd, og på længere sigt mulighed for at udvikle et dokumenteret behandlingstilbud til spædbørn med kolik.

     

    Projektet fik en god start, men efterhånden gik det i stå, da det ikke lykkedes at rekruttere tilstrækkeligt med børn. Til sidst i 2011 lukkede det helt ned.

     

    Rekruttering via selvhenvendelse
    Nu har Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) sammen med Forskningsenheden for Almen Praksis og på basis af midler fra Kiropraktorfonden igangsat et nyt kolikprojekt med Lise Hestbæk som tovholder samt læge og ph.d. Lise Vilstrup-Holm som daglig projektleder.

     

    Det nye projekt ligner på mange områder det tidligere, men med en afgørende forskel.
    – Problemet med det tidligere projekt var fortrinsvis rekrutteringen. I det nye projekt er den baseret på selvhenvendelse fra forældrene og via mange forskellige kanaler for at satse bredt og komme ud til folk, så der bliver kendskab til projektet. Vi satser på at informere både de praktiserende læger på Fyn, besøge kiropraktorerne, involvere sundhedsplejerskerne, og så har vi fået lov til at give information til alle, der føder på fødeafdelingerne i Odense og Svendborg via skriftlig information, der bliver lagt i Barnets bog. Læger, kiropraktorer og sundhedsplejersker må gerne gøre forældre opmærksomme på projektet, men det er forældrene selv, der skal henvende sig. På den måde håber vi, at vi kommer bredere ud, men ellers adskiller projektet sig ikke i forhold til det, der var tanken med det oprindelige projekt, nemlig at lave et lodtrækningsforsøg, hvor vi vil undersøge effekten af kiropraktisk behandling af spædbarnskolik, fortæller Lise Vilstrup Holm om det nye projekt.

     

    Kiropraktorerne oplever i deres hverdag, at der er en effekt af deres behandling af spædbørnskolik, og mange forældre søger hjælp hos kiropraktorerne, men der findes ikke nogen sikker, videnskabelig undersøgelse af effekten. Det vil projektet råde bod på.

     

    – Vi mangler nogle større, blindede undersøgelser, dvs. undersøgelser, hvor forældrene ikke ved, om deres børn er i den gruppe, der får kiropraktisk behandling eller ej. Derfor mener vi, at vores undersøgelse kan bidrage med ny viden, såfremt vi har held med at få den gennemført, fastslår Lise Vilstrup Holm.

     

    Information er nøglen til succes
    – Jeg håber utroligt meget, det lykkes, og jeg tror på, det kan lade sig gøre. Men det kræver en grundig information om projektet, for det første om dets eksistens. Det er tit et springende punkt for nogle af disse studier. Det andet bliver den grundige information til forældrene om baggrunden for, at de ikke må vide, om barnet får behandling eller ler ej i de uger, forsøget står på. Den information er vigtig at give forældrene i forhold til, at de skal overlade deres barn til behandleren i de minutter, behandlingen varer. Det er noget af det, folk studser over, når jeg fortæller dem om forsøget. Derfor er det vigtigt at få det afmystificeret. De efterlader ikke deres barn i halve eller hele timer hos en behandler, der ikke kender barnet. De er med til anamneseoptagelsen, og de er med til at klæde barnet af. Det er kun i de få minutter, barnet skal have behandling, at forældrene skal forlade lokalet.

     

    Der er bevilget midler til at sikre, at børnene i den gruppe, der ikke får behandling, kan få gratis behandling efter forsøget, hvis forældrene ønsker det, så alle børn, der deltager, kan få behandling, uanset hvilken gruppe de ender i under det to uger lange forsøg.

     

    Det aktuelle projekt blev sat i gang i uge 43, og målet er at nå op på 200 deltagende børn i alderen 2 – 12 uger ved behandlingsstart. Læs mere om projektet og deltagelse ved at klikke her

     

    Fakta: Kolik og årsager
    Kolik er et selvbegrænsende problem, der går over med tiden. Men studier tyder på, at børn med kolik kan få udviklingsproblemer; søvnforstyrrelser, påvirkning af deres temperament. Andre studier har antydet en sammenhæng mellem kolik og ADHD, og undersøgelser viser, at det måske kan føre til ”shaken baby syndrome” (vold mod spædbørn).

     

    Årsagen til kolik er ukendt, men teorier antyder, at det kan have noget med fødselsmetoden at gøre. Tidligere troede man, børn skreg på grund af ondt i maven, men nu fokuserer man på bevægeapparatet hos børnene: Måske er de blevet skæve i nakken eller ryggen og har ondt på grund af dette.

     

    Kiropraktorerne oplever, at hovedparten af de børn, de ser, har noget i bevægeapparatet, som sagtens kan forklare, at de har ondt og græder meget. Fra et lægeligt synspunkt er det interessant, om sådanne skævheder i bevægeapparatet kan være opstået under graviditeten eller fødslen. Der foreligger ikke studier, der endnu entydigt har kunnet fastslå dette. Men derfor rummer projektet også mulighed for, med forældres tilladelse, at gennemgå graviditets- og fødselsforløb og se på fx indgreb i fødslen, herunder f. eks. brug af sugekop, akutte kejsersnit etc. Et lille fåtal af børn med kolik græder, fordi de ikke kan lide komælk eller komælksprotein, så forsøget starter med at udelukke disse produkter.